Leverandør til industrien i mere end 50 år

Engskov Maskinfabrik A/S er en virksomhed, der lægger vægt på god kemi og omgangstone mellem alle medarbejdere.
Frihed under ansvar samt evnen til at kunne udnytte den enkeltes knowhow, både individuelt og i teams, til gavn for vore mange kunder.

Vi er omkring 50 medarbejdere i Danmark og ca. 20 i vort polske datterselskab.

Firmaprofil Engskov Maskinfabrik A/S

Firmaprofil:

Vi er stolte over at have et trofast team af yngre og erfarne ingeniører og teknikere, der behandler tilbudsgivning, ordrebehandling og produktion.
Det gør de, understøttet af mange dygtige, og fagligt kompetente medarbejdere, der er stabile og fleksible med fokus på kvalitet til tiden lige fra kontor- assistenten, som administrerer certifikater, til medarbejderne i produktionen.

Komplette løsninger
Vi kan tilbyde komplette løsninger, da vi både har en smedeafdeling og en maskinafdeling. I tilknytning hertil kan vi tilbyde ydelser som overfladebehandling og montage eller delmontage.
Engskov Maskinfabrik tilbyder endvidere samhandelsaftaler, hvor vi er lagerførende af kundeprodukter til hurtigt afkald.

Konstant i udvikling
Direktionen arbejder tæt sammen med en professionel bestyrelse. Udviklingen af virksomheden sker i det daglige i et dynamisk samarbejde mellem ledelse, bestyrelse, medarbejdere og vore gode kunder.
Vi arbejder både med kundespecifikke behov som produktionsteknisk udvikling samt kompetenceudvikling af medarbejdere.
Vor langstrakte strategi og målsætning baseres på en tidshorisont inden for 3 til 5 år.

Svejsning
Engskov Maskinfabrik A/S svejser i mange former for metaller og legeringer, herunder højstyrkestål, rustfrit stål, aluminium, almindeligt konstruktionsstål samt både i plade og rør, og alle svejsningerne er udført af certificerede svejsere med mange års erfaring.
Vi udfører opsvejsning af trykbærende udstyr til PED-godkendelse og med tredjeparts kontrol.
Højkvalitetssvejsning med 100% røntgenkontrol udføres ligeledes.

Maskinafdeling
Hertil har vi en maskinafdeling med flere CNC-styrede maskiner, hvor vi udfører bearbejdning af såvel kundeemner som emner opsvejst i vor danske svejseafdeling eller opsvejst i vort polske datterselskab.
Vi kan tilbyde både CNC-drejning og fræsning af små som store emner.

Bearbejdning af emner op til 10 ton
Engskov Maskinfabrik har blandt andet Sjællands største bedfræser til bearbejdning af emner op til 10 ton.
Til de mindre emner har vi en palettefræser, hvor vi kan bearbejder emner mindre end LEGO-klodser.

Kvalitetssikring
Vi sikrer kvaliteten gennem simple systemer lige fra varemodtagelse til slutlevering.
Det gør vi igennem simple farvemarkeringer, som hjælper os med at holde et højt kvalitetsniveau. Det synliggør og skærper opmærksomhed omkring produkter og processer.

Rådgivning, udvikling og design
Vi yder også service i form af rådgivning, udvikling og design, så produktet får den ønskede funktionalitet under hensyntagen til rationel fremstilling og materialeforbrug, hvilket holder fremstillings-omkostningerne nede. Alt det gør vi for at kunne levere et kvalitetsprodukt til tiden.
Det sikrer vore kunders produktion, at de får deres produkt til tiden, og at kvaliteten er som aftalt. Herved har vore kunder ikke problemer i deres produktion med forsinkelser og ekstraomkostninger til følge.

Produktionsressourcer i Ringsted
Vi har 4.500 kvadratmeter produktionareal under tag i Ringsted. Alle kvadratmeter er ligeledes under kran, hvormed vi kan håndtere emner op til 10 ton. Alle vore arbejdsstationer er udstyret med svingkraner, hvoraf de fleste kan håndtere 500 kg.
Engskov Maskinfabrik er i besiddelse af udstyr til at klippe, bukke og valse, og har maskiner til bearbejdning af såvel små som store emner og i varierende serier.

J&J Steel Polen
I vort polske datterselskab har vi 1.800 kvadratmeter under tag og kran. Her kan vi håndtere emner op til 5 ton.
Vi har her også mulighed for udskæring og tilpasning af emner inden opsvejsning.
Alle vore svejsere er certificerede.

Engskov værdier

  • Gør det nemt for kunden!

  • Afstem forventninger!

  • Rigtig første gang!

  • Kvalitet til tiden!

Scroll til toppen